Energioptimering
Energioptimering - for din egen og miljøets skyld
Vi lever i en tid, hvor det er vigtigt og relevant at gå op i energioptimering. Miljøkrisen er en realitet, som vi hos Elektriker Amager tager alvorligt. Desuden vil energioptimering også gavne dig som privatperson, eller erhverv, da du tilmed mindsker de økonomiske udgifter. Vores el-service hjælper dig med at udnytte dit energiforbrug korrekt gennem forskellige løsningsforslag. Vi kan blandt andet tilbyde en termografisk undersøgelse, der kan afdække, hvor varmetabet er størst. Som erfarne (elektrikere) på området er vi nemlig bekendt med, at størstedelen af et energiforbrug går til varmen. Med vores professionelle assistance, kan du således nå frem til, hvor der specifikt skal sættes ind, for at optimere energiforbruget. Endvidere kan vi bidrage med simple og smarte tiltag så som solceller, der kan producere el til varmepumper, så du dermed sparer på varmeregningen, men vi kan også tilbyde løsninger med varmegenvinding m.v. Vi sørger for en solid og funktionsdygtig el-installation, og hjælper selvfølgelig også gerne med den efterfølgende vedligeholdelse. Således er du sikret en bæredygtig fremtid på længere sigt.
Der eksisterer desuden også intelligente systemer så som CTS (Central Tilstandskontrol og Styring) samt IBI-anlæg (Intelligente BygningsInstallationer), som optimerer energibesparelsen. Alt dette er nemme og lettilgængelige løsninger, der er med til at effektivisere energiforbruget. Som din lokale elektriker står vi med glæde klar til at hjælpe og vejlede dig. Vi sørger for at holde vores medarbejdere løbende opdateret, så du får en kvalificeret service, der beror på den nyeste viden inden for området.
Modtag dit
uforpligtende tilbud
Miljøvenlige energisystemer
Installation af solceller er en miljøvenlig løsning, som nemt omdanner solenergi til nytte for dit energi-forbrug. Det er selvfølgelig en mere kostbar løsning at investere i sådan et topmoderne energisystem, men da det drejer sig om vedvarende energi, gives der et tilskud fra staten. Du tænker måske også, om det overhovedet kan betale sig, når du bor i et land som Danmark med masser af gråvejr? Det smarte ved solceller er imidlertid, at der også udvindes energi, selv når solen ikke står højt på himlen. Desuden er en varmepumpe også at foretrække, da den omdanner naturlig energi fra omgivelserne udenfor (jord, luft og varme) til indendørs brug. I kombination med solceller, til at forsyne varmepumpen med el, får du den helt ideelle løsning. Hos Elektriker Amager har vi stor viden inden for diverse energisystemer og står klar til at rådgive dig før end vi leverer, installerer og monterer alt efter dit valg.
Intelligente systemer til energibesparelse
Intelligente systemer er i stand til at registrere, kontrollere og regulere en lang række enheder i en byg-ning. Med et CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring) kan du blandt andet styre varme, ventilation og belysning. En mere avanceret variant er et IBI-anlæg (Intelligente BygningsInstallationer), som tilmed kan styre brug af vinduer, persienner og alarmer. Som privatperson kan det være, at du foretrækker at indstille lyset i huset, mens du er væk på ferie. I en virksomhed kan det være enormt brugbart, at der drosles ned for ventilation, varme og lys, når ingen er tilstede i et rum som for eksempel ved fyraften og i weekender.
Med disse intelligente systemer er det muligt at opnå en effektiv energibesparelse, som virkelig batter og optimerer det enkelte energiforbrug. Hos Elektriker Amager vejleder vi dig gerne først, private eller erhverv, inden en eventuel installation. Vi tager højde for netop dine behov med hensyn til programmering og mulig kombination af flere intelligente løsninger.
Småt gør også godt for din energioptimering
Som erfarne fagfolk inden for området anbefaler vi endog, at du tænker over forbrugsmønstre og ad-færd derhjemme såvel som på arbejdet. Selv helt små vaner i hverdagen, kan have en afgørende betydning for den endelige energioptimering. I hjemmet kan den betydelige forskel ligge i, at huske at slukke lyset i rum, som ikke er i brug. Det løses oftest på større arbejdspladser med bevægelsessensorer, som selvfølgelig også kan installeres derhjemme. Vores kompetente medarbejdere er klar til at vejlede dig i de bedste løsninger til netop din bolig eller erhvervsejendom. Så næste gang du står over for et nyt projekt, måske i forbindelse med renovering, så giv os gerne et kald og vi skal hjælpe med at inkorporere energioptimering i dit projekt.
Modtag dit
uforpligtende tilbud